Balayage & Babylights
Priser fra
Balayage 1500,-
Babylights 1200,-
Hvad er balayage?
Balayage er en hårfarveteknik, der giver dig naturligt, solkysset hår. Det er også den ultimative hårtrend for dig, der ikke ønsker skarpe udgroninger eller for meget vedligeholdelse. Teknikken giver nemlig ikke udgroninger på samme måde som andre hårfarveteknikker, da håret farves et stykke fra bunden, med en særlig teknik.
Ordet ’balayage’ stammer fra fransk og betyder ’strøg’ – og det er præcis, hvad frisøren gør med denne teknik. Balayage er nemlig en frihåndsteknik. Ved at frisøren maler direkte på håret, opnår man et langt mere naturligt resultat, uden for store kontraster, som fx kommer ved almindelige reflekser og striber.
Hvis du nogensinde har været bekymret for at have deciderede ’striber’ efter et besøg hos frisøren, så er balayage en sikker måde at undgå den hårde kontrast mellem farverne.
Metoden laves både i lyst og mørkt hår – og du kan derfor få lavet balayage ligegyldigt, om du er blondine eller brunette. Metoden kan også laves som Reverse balayage, hvor man kan gå fra lyst til mørkt, og stadigvæk få teknikken fra balayage.
Teknikken er ligeledes rigtig fin på de fleste hårlængder – men har du meget kort hår, er der andre metoder, der bedre kan anbefales. Det tager fra 3-4 timer at få lavet en balayage, og alle behandlinger skræddersys til den enkelte, med vores helt unikke teknik.
Da behandlingen netop skræddersys, bliver prisen også lavet individuelt. så ønsker du en pris på dit drømmehår, så send os en besked, her på siden, på fb/ig eller mail.
Babylights
Babylights bliver som de almindelige lyse striber lavet med folie. Vævningen er dog lavet ud fra en meget fin teknik, der gør at farven bliver meget naturlig og udgroningen mindre markant end ved de almindelige striber.
Selve farveteknikken er opfundet for at kunne efterligne den naturlige lysning som solen laver og som især ses i børns hår.
Babylights er en god mulighed for dig, der ønsker at opdatere dit look uden at tage for drastiske skridt. Det er også en god mulighed for dig, der ønsker at afprøve en ny farve, men ikke ønsker at gøre det permanent. Babylights passer til alle hårtyper og -farver, og resultatet vil altid være naturligt og friskt.
Farveteknikken er udsprunget af den almindelige highlight/lowlight teknik, som vi i daglig tale kender som 'foliestriber' - forskellen er blot mængden af hår i hvert folie og adskillelsen mellem dem.
For at skabe babylights, laves der ultrafine vævninger, med ganske små passeér hår, med en meget lille separation mellem folierne, dette gør at de fine highlights blander sig smukt med grundfarven i håret, som i øvrigt godt kan være farvet ind i håret først.